
Kære korsangere i Koret Paradox,
Jeg håber I får en god aften i stemmegrupperne! Her er et forslag til tidsplan for aftenen, og hvad I kan lægge fokus på ved jeres øver.
Vælg en ’leder’ ved hvert punkt/tidsrum, så I veksler mellem, hvem der ’tæller for’ m.m. i løbet af aftenen.
Læs noterne ud for hvert punkt / hver sang, når I arbejder med sangen!
Kl. 18.45 – ca. 19.10: vælg ‘leder’ til første punkt – dvs. én der læser og siger, hvad der skal ske m.m.
- Hver især strækker I krop, giver opmærksomhed til alle kropsdele og får kontakt til hele kroppen. Lander i rummet, retter fokus indad og skruer ned for det ”ydre-socialiserings-udadtil-lag”. Rolige og dybe udåndinger og indåndinger. (3 min)
- Dernæst massage/gnub af ryg på en makker (2 og 2) så I hver især får et øjeblik med ro til mere fokus indad, kontakt til bagside og opmærksomhed på hele kroppen i stående position. (2-3 min pr. massage)
- Gå rundt mellem hinanden i rummet, mens I stille og roligt lader kroppen nynne, glissandi, åbne vokallyde, konsonantlyde etc. så kroppen bliver aktiveret og gør sig stor nok til at rumme alle de ekstremer, I har lyst til at gå ud i. (3 min)
- Stil jer spredt i rummet og nyn “Det er i dag et vejr et solskinsvejr”. I skiftes til at vælge en “stemning” for en gennemsyngning, så I synger med forskellig udtryk (fx angst/bange, glæde/kærlighed, bekymret, undrer dig osv.)
- Tag en runde, hvor I hver især fortæller noget til gruppen, de ikke ved om jer.
Kl. ca. 19.10 – 19.40: vælg ‘leder’ til næste punkt – dvs. én der læser og siger, hvad der skal ske m.m.
- Nyn melodien i “Rosen” af Michael Bønsdorf. Syng melodien med tekst vers 1-7, så hele koret kan synge alle vers unisont. Hold teksten i fokus foran tonerne. Gå gerne rundt i rummet i mens I synger, så kroppen er med, og I modvirker at sangen bliver ufri.
- Alt, tenor og bas går dernæst videre med at øve egen korstemme + prøv med forskellige tekstvers.
- Sopran øver versene ved at vælge én i gruppen, som alle lytter mod, imens I synger et vers. Vælg dernæst en ny i gruppen I lytter mod. Syng evt. også et vers med lukkede øjne – det styrker også den fælles lytten mod hinanden i gruppen.
- Alle stemmegrupperne kigger på arket med de 7 vers og skriver nogle bud ned på dynamik samt variation i forhold til, at alle 7 vers ikke skal synges SATB. Send noterne til mig (Julie) på mail.
Kl. ca. 19.40 – 20.15: vælg ‘leder’ til næste punkt – dvs. én der læser og siger, hvad der skal ske m.m.
- Læs teksten højt i “O sweet everlasting Voices“. Anvend britisk-udtale, konsonanter i formund.
- Hvad tænker I, at teksten handler om?
- Øv/syng jeres korstemme med tekst og dynamik, så det er i fokus hele tiden.
- Øv/syng de forskellige afsnit dvs. takt 1-24, takt 25-30, takt 31-38, takt 38-48, takt 49-63, takt 63-slut. Når I har øvet de forskellige afsnit kan I prøve gennemsyngninger.
Kl. ca. 20.15 – 20.30 Pause
Kl. ca. 20.30 – 21.00: – vælg ‘leder’ til næste punkt – dvs. én der læser og siger, hvad der skal ske m.m.
- Læs teksten højt i “Jeg drømte jeg var en lille fugl“.
- Er der noget i teksten, der inspirerer jer til nogle dynamiske forskelle i korsatsen? Send noterne til mig (Julie) på mail.
- Øv/syng jeres korstemme med tekst (og jeres dynamik-forslag), så det er i fokus hele tiden.
- Øv/syng alle vers / hele korsatsen
- Pas på, at jeres sang ikke bliver tung, men giv det en lethed. Gå gerne rundt i rummet imens I øver, så sangen er fri og dansende.
Kl. ca. 21.00 – 21.25 : – vælg ‘leder’ til næste punkt – dvs. én der læser og siger, hvad der skal ske m.m.
- Læs teksten højt i “Måneskin”
- Snak om, hvad I husker var i fokus ved øveprocessen med “Måneskin” den 28/2. (Se evt. også opsummering i kalenderen)
- Øv/syng jeres korstemme incl. fokus på tekst, dynamik og balancen mellem jer i stemmegruppen.
- Prøv at se, hvor meget I evt. allerede kan synge af kompositionen med lukkede øjne.
Kl. ca. 21.25 – 21.30:– vælg ‘leder’ til næste punkt – dvs. én der læser og siger, hvad der skal ske m.m.
- Tag et kig i googles-sheet, så alle i stemmegruppen tilmelder sig koncerter i 2.halvår 2024, og vi dermed her i marts begynder at få et besætningsoverblik og ved, at alle har koncertdatoer i egen kalender.
- Evt. synge jeres korstemme i “I dagens sidste soledans”
- Giv alle i stemmegruppen en krammer + tak for fælles fokus og grundighed ved øveaftenen!
- Send noter om dynamik m.m. til Julie (jf. ovenstående punkter) og lad mig vide, hvis der er noget I ikke har nået.
