Tilføj til kalender
Hvornår:
18. december 2019 kl. 19:15 – 22:00
2019-12-18T19:15:00+01:00
2019-12-18T22:00:00+01:00

Denne december-onsdag bliver “Paradox-juleaften”, hvor alle korsangere får en gave – en højskolesangbog – foræret af DR.
Vi synger repertoiret til 12/1 igennem…
Og vi tuner ind på Nytårsgudstjeneste…
Vedr. årets fire sidste onsdags-korprøver
- 1) Man kan ikke ankomme til korprøven efter kl. 19.15 (Det er kun Adrian, der grundet arbejde ankommer ca. 15 min for sent, men den ankomst må blive meget diskret). Alle er klar med kormappe og blyant kl. 19.15 i korrummet. Få styr på din onsdagsplanlægning, så du kan ankomme i god tid. Tag et tog / en bus tidligere end du plejer, så du er sikker på at nå frem… Vis dig selv og gruppen den respekt at være klar til korprøvestart. Prioriter mødetiden ligesom hvis du skulle i teatret, biografen o.lign.
- 2) Kormappen er klargjort til “Jul på Vesterbro” koncert, så alle korsatser er fundet frem. Derved skal vi ikke vente på, at nogen leder efter kornoder under korprøven. Bach-hæftet har du separat ved siden af Kormappen.
- 3) Brok og træthed fra arbejdsdagen efterlades på Istedgade, så du ikke forstyrrer korprøven og dig selv med det. Alle kommer for at synge – ikke for at lytte til andres træthed og brok. Minimér dine små-kommentarer under korprøven – der er ingen grund til, at du forstyrrer dig selv og sidemanden med det.
- 4) Der er kun fokus på kormusikken når vi øver, så mobiltelefoner, håndarbejdsprojekter m.m. er ikke med ved korprøven. Hvis din stemmegruppe ikke synger, holder du fokus på det, de andre stemmegrupper øver.
