Tilføj til kalender
Hvornår:
2. april 2025 kl. 19:00 – 21:30
2025-04-02T19:00:00+02:00
2025-04-02T21:30:00+02:00

Aftenens værter: Sopraner
Velkommen til koraften! Vi forbereder os til sang ved Parkinsonforeningens arrangement den 11. april 2025.
Og så bliver der også uddelt korhæftet – Fauré: Requiem – til alle samt info om, hvilke dele vi skal synge til Allehelgen Musikgudstjenesten i Mariakirken, november 2025. Det er godt at begynde at lytte til musikken her i foråret – og når det bliver efterår og oktober-november-mørke, så synger vi med løftet blik fra korhæftet og med overskud til at lytte mod både øvrige korstemmer, egen stemmegruppe og pianist.
Medbring:
- HUSK: KORKPROP I PLASTPOSE – til kæbeafspænding
- Blot de kornoder m.m. der skal være del af Kormappen 2025 pt.
- se info om Kormappe 2025 på Meddelelsestavlen (her på intern web). Ved at lade alle andre korsatser ligge hjemme er det nemmere og hurtigere at finde lige præcis de korsatser vi arbejder med undervejs i koraftenen.
Forud for 2/4-2025 kan du fx:
- Genopfriske melodi i “Visa i backa”, så vi alle kan synge melodien (sopranstemmen) unisont på “na na na …” – udenad.
- Genopfriske din korstemme i “Visa i backa” på “na na na …” – så vi kan synge udenad den 11.04.2025
- Genopfriske din korstemme i “Hist hvor vejen slår en bugt”
- takt 1-4 jf. besætning 11/4-2025: Sopran 1: Sabina, Elisabeth, Annette. Sopran 2: Lene, Hanne
Opsummering af proces og indhold ved øveaften 2/4 – 2025:
- Velkommen v. aftenens værter
- Ro, fokus indadtil, vejrtrækning, stræk, afspænding m.m.
- Korkprop – kæbeafspænding og dybde i vejrtrækningen
- Stemmeøvelser
- Nynne melodien i “Visa i backa” unisont og cirkler med hofterne – invitere hele kroppen med i sangen
- “Visa i backa”: genopfriske hver korstemme på “na”. Samle korfokus først med A + T stemmer. Dernæst A + T + B. Og til sidst flette S med i flerstemmigheden. Synge to og to overfor en makker, der ikke har samme stemmegruppe som én selv.
- “Sei da ma” – indlære melodien på øret. Dernæst sang i to grupper med forskellige “droner”. Ved Parkinson-arrangementet lærer vi deltagerne at synge med på denne lille melodi og derfra “leger” vi med enkel flerstemmighed i form af dronesang og kanon.
- “Hist hvor vejen slår en bugt” – genopfriske hver korstemme. Lethed i sangen, løfte fortællingen frem.
- “Jeg drømte jeg var en lille fugl” – de fire korstemmer fletter sig ind i hinanden og danner en ‘bred’ klangfarve. Musikken er som fuglens vingefang, der flyver afsted. Opmærksomhed på ikke at betone toner med b og #, men i stedet synge fraserne let og ubesværet.
- “Barcarole” – damerne fører an i dansen, herrestemmer følger med. Her sang vi også to og to overfor en makker, der ikke var samme stemmegruppe som én selv.
- Korhæftet til Fauré: Requiem blev uddelt, så man kan begynde at lytte (søg på youtube) og orientere sig. Vi åbner hæftet senere i april og starter indstudering. Ved Allehelgen Musikgudstjenesten skal vi synge sats nr. 1, 2 (takt 1-32, takt 78-95), 5 og 7. De korsangere, der ikke var med 2/4 får blot et hæfte efter Påskeferien.
- Til slut ved koraftenen snakkede alle i grupper á to personer om kodeord fra denne koraften, som kan bringes videre til øvning 9/4 samt optræden 11/4. Her er kodeord fra 2/4:
- Forbindelse på tværs af stemmegrupper / opstilling / gruppen
- Parathed – fx til variation i musikken
- Tag rummet – fx, når vi 11/4 åbner vores optræden med “Visa i backa”
- Historiefortælling, artikulation
- Udtryk, connection
- Tempo
- Bred pensel i “Jeg drømte jeg var en lille fugl” > < lethed i “Hist hvor vejen slår en bugt”
