Hvornår:
12. oktober 2022 kl. 18:45 – 21:30
2022-10-12T18:45:00+02:00
2022-10-12T21:30:00+02:00
Kor-øvning i Mariakirken

Velkommen til kor-øvning i Koret Paradox!

 

På onsdag 12.10.2022 skal vi arbejde med:

  • de små satser til Bogrelease 4/11. Vi genbesøger de to satser fra i onsdags + tilføjer en til. Og vi får besøg i løbet af kor-aftenen af billedkunstner Hanne Lise Thomsen, der udgiver bogen med Vesterbro-fortællinger den 4/11. Samt af gadebetjent Rud Ellegaard, hvis tekster vi sætter toner til.
  • vi øver videre på repertoiret til Allehelgen dvs. “Ubi Caritas”, “My peace I leave you”, “Amen” m.m.

 

Opsummering kor-øver 05.10.2022
  • afspænding, stemmetræning m.m. bl.a. med fokus på artikulation, stemme-ambitus (omfang), slippe kæbe, støtte (kroppen med i sangen)
  • “My peace I leave you” – fokus på britisk-engelsk udtale (formund, retning fremad), placering af sangen på en hylde ved solarplexus så sangen bliver centreret ved solarplexus hos alle, og ikke ligger på en for høj eller lav hylde, der giver uklar artikulation, retning og intonation.
  • “Amen” – alle korstemmer indstuderet og vi gjorde roligt tempoet langsommere, så alle toner bliver båret og finder placering i kroppen ved solarplexus.
  • “Ubi caritas” – fokus på den fælles sopran-klang, blødhed, retning fremad i artikulationen. Øvrige stemmegrupper pakker sopran gruppen ind, og derved kom et fælles fokus i sangen. Vi snakkede om, at vi næste gang d. 12/10 synger takt 1-16 udenad. Og at det generelt er godt at løfte blikket, når man har sunget en frase nogle gange, så man oplever, at kroppen husker.
  • “Peace” (M.Åsander) – her arbejdede vi bl.a. med en alt-cirkel og en sopran-cirkel, så de to stemmegrupper fandt hinanden i tekst og toner. Også her britisk-engelsk udtale, så vi får artikulation i formunden med retning fremad. Tenor og Bas grupper pakkede sopran og alt grupper ind i den samlede klang.
  • Vi indstuderede to små satser til bogrelease den 4/11.(vedhæftet denne mail) Tekster af gadebetjent Rud Ellegaard, sat i små korsatser af undertegnede. Og i denne proces fik vi således mødt lidt af Rud Ellegaards dagbog fra hans 40 år som gadebetjent på Vesterbro.