Hvornår:
31. august 2022 kl. 18:45 – 21:30
2022-08-31T18:45:00+02:00
2022-08-31T21:30:00+02:00
Kor-øvning i Mariakirken

Velkommen til kor-øvning i Koret Paradox!

Nu er vi i gang igen efter sommerferien! Og i onsdags fik vi åbnet for indstudering af flere korsatser. Samt kigget på overblik for repertoire ved 2.halvår’s optrædener.

 

Opsummering af kor-øver 24/8-2022:

  • Opvarmning: egen fokus, ro, afspænding, vejrtrækning. Støtte-træning med indånding gennem sugerør og lukke luften langsomt ud på ‘s’. Mærke vokaler og konsonanter, imens vi langsomt åbner stemmer.  Ambitus (stemmeomfang) øvelser. Og deling af sommerhistorier med en makker.
  • Visur Vatnsenda rosu: vi indstuderede tonerne i alle stemmegrupper ved at nynne. Næste gang får vi mere fortælling om teksten og udtale i denne islandske korsats.
  • Ubi Caritas: vi indstuderede toner takt 1-22
  • Bøn: vi genopfriskede / indstuderede denne korsats. For nogle korsangere en ny sats og for andre et gensyn(g) fra før corona.
  • Glädjens blomster: vi indstuderede ved at nynne tonerne i alle stemmegrupper.
  • My Peace I Leave You (Svein Møller): vi indstuderede denne lille sats for kor og orgel, som skal være præludiet ved Allehelgen Musikgudstjeneste i november.
  • Peace (Martin Åsander): vi sang denne sats igennem to gange – for nogle korsangere en ny sats, for nogle korsangere et gensyn(g).
  • Så skimrande: vi sluttede aftenen med at synge denne sats fra forårets repertoire-pakke, som naturligvis er med os videre i vores forløb med Nordens Stemmer.

 

På onsdag 31/8 fokuserer vi på videre indstudering af bl.a.:

  • Ubi Caritas (Ola Gjeilo)
  • Visur Vatnsendu Rosum
  • My Peace I leave you (Svein Møller)
  • Glädjens blomster
  • Bøn (Arne Dagsvik, Nordahl Grieg)