
Aftenens værter: Sopraner
Denne koraften forbereder vi os til at synge ved Allehelgen – og vi øver bl.a. sammen med organist-Niels i løbet af aftenen.
Vi fortsætter det udtryksfulde og intense ‘flow’ og ‘fokus’ fra korweekenden. Så glæd dig til at bringe de mange gode erfaringer fra weekenden med videre i den fælles fordybelse og korsang. Vi har meget at være stolte af fra søndagens koncert – tænk at fremføre 6 vidt forskellige kompositioner og kunne give hver komposition ‘bid’, ‘saft’ og ‘kraft’!!! Koret Paradox åbnede for mange forskellige udtryk, volumener m.m. i én og samme koncert. Wow – hvor synger Tenor-gruppen smukt, stabilt, fyldigt m.m. Præcise og sikre indsatser og et gennemgående sikkert vokal-arbejde i alle satser, hvor I også tog weekendens kodeord med jer i koncerten!!! Alt-gruppen skaber en stabil og udtryksfuld midte i koret (sammen med tenorerne) med en varm klang, sikre indsatser, smukke og varme fraseringer. En gang imellem bliver alt-lyden u-støttet, så her har vi noget at arbejde videre med, akkurat som Thomas Caplin tog fat i med “tov-trække” øvelsen. Sopran-gruppen leverede den ene sublime indsats efter den anden i løbet af koncerten og gav os alle en stabil tonalitet / intonation hvad end det var pianissimo-udtryk eller det stor udtræk i Diva-sang. Skønt at sopran-gruppen leverer så farverigt, udtryksfuldt og legende – Bliv ved med det!!! Bas-gruppen gav også rigtig gode indsatser, lethed i fraseringen (non-legato) så vi i kirkerummets akustik kunne høre en præcis puls-sang fra bundtonerne i koret. Lyttende opmærksomhed på resten af koret samtidig med jeres egen bas-sang – Bliv ved med det!!!
Derby-opgøret mellem Brøndby og FCK fik i går en del mere medieomtale, politidækning m.m. end koncerten med fejring af Komvest’s 25 års jubilæum. Vi kan ikke prale af slåskampe, romerlys m.m. i forbindelse med koncerten i går. Men vi kan prale af en intens og udtryksfuld eftermiddag i Kr. Sonnerup kirke i går, hvor Koret Paradox havde æren at uropføre 6 værker for KomVest – Vesterbro Komponistforening.
Vi øver Repertoire til Allehelgen:
- Agnus Dei (fra Sacrum-hæftet af Thomas Caplin) – LYT HER: Agnus Dei (from “Sacrum”) – Thomas Caplin. Available for mixed, men’s and women’s choir.
- Rosen (Komvest – Michael Bønsdorff)
- Måneskin (Komvest – Søren Birch)
- I skovens dybe stille ro (2024-Paradx-arr. af Julie Smed Jensen) – udleveret 23/10-2024 + kan printes her fra intern web.
- Cantus omnibus unus (Ryuichi Sacamoto) – LYT HER: Cantus omnibus unus
Kormappen 2024 – se info på Meddelelsestavlen om, hvad du kan ‘nøjes’ med at have i kormappen onsdag aftener udover Komvest-satser. Bemærk: du kan printe noder fra siden NODER her på intern web.
Opsummering af proces og indhold ved øveaften 30/10 – 2024:
- Afspænding, ro, tempo ned, kæbe-afspænding m. kork-prop
- Stemmetræning, massage 2 og 2, invitere kroppen med i sangen
- T+S i ét rum, A+B i ét rum – fælles læsning af info her i kalenderen med ros m.m. omkring koncerten 27.oktober i Kr. Sonnerup.
- Fortsat åbne stemmer: øve fællessalmer til Allehelgen Musikgudstjeneste
- “I skovens dybe stille ro” – gennemgang af korstemmer, gennemsyngninger m.m.
- “Cantus omnibus unus” – genopfriskning af korstemmer, gennemsyngninger m.m.
- pause
- “Agnus Dei” (Thomas Caplin)
- Øve v. orglet sammen med organist Niels Andersson: “Agnus Dei”, “Rosen”, “Cantus omnibus unus” samt “Amen” i forlængelse af velsignelse i Musikgudstjenesten.
