
Velkommen til november måneds sidste onsdags-øveaften!
Vi nærmer os juleoptrædener i december!
Forud for koraften 29/11-2023 kan du fx fokusere på flg.:
- “Agnus Dei” (Thomas Morley) – syng sammen med indspilning: Agnus Dei – YouTube
- “Mit hjerte altid vanker” (kor-arr. uddelt 22/11) – læs teksten igennem, så du har overblik over formen i kor-arr. Opmærksomhed på hvornår din stemmegruppe synger melodi. Synge din korstemme igennem, så ord og toner finder hinanden. Rolig, blid karakter i sangen.
- De fire korsatser i Sacrum (af T. Caplin) – syng med lydfilerne fra forlaget, der ligger på youtube. Det styrker sikkerheden i ansatser, tempo, tekstudtale m.m.
- “Bereden väg för Herran” – lyt til denne inspildning med Sofia Vokalensemble som er det kor-arr. der blev uddelt 22/11: Bereden väg för Herran (Arr. A. Bond) – YouTube Læs med i kornoden imens du lytter. Og syng med på melodien.
Medbring:
- Ubi Caritas (Ola Gjeilo)
- Agnus Dei (Thomas Morley)
- Sacrum (Thomas Caplin)
- Bereden väg för Herran
- Mit hjerte altid vanker
- A3-ark med noter fra Caplin-workshop
- A3-ark med latin-udtale
- A4-ark med tekstoversættelse af Sacrum
Opsummering af proces og indhold ved øveaften 29/11-2023:
Dette var en koraften, hvor alle lige brugte 20-60 sekunder med at kigge en sats og egne noter igennem, før vi gik i gang med at synge en sats. Dette skal vi også bruge i koncert-sammenhæng, hvor alle har ansvar for at “tune ind” (10-20 sekunder) mentalt før en korsats starter, så man lige har mindet sig selv om fx karakteren, teksten, fokus på dynamiske forskelle og andre opmærksomheder.
- Vi startede aftenen med massage 2 og 2 + vokaløvelser, stræk krop og flere vokaløvelser samt “dagens hej og kram”
- “Benedictus” (fra Sacrum): fokus i gruppen, dynamiske forskelle, lethed, minus bred legato, og hellere en mere stille start end for kraftig, så vi oplever at komme afsted i fælles balance.
- “Ave Maris Stella” (fra Sacrum): først lytte til metronom og mærke den langsomme puls. Rolig karakter hele vejen. Når man lytter mod de øvrige stemmegrupper i forhold til egen korstemme samles hele lydbilledet. OBS på teksten – så de dynamiske forskelles betydning bliver stærkere.
- “O sacrum convivium” (fra Sacrum): Langsom / rolig. Dynamiske forskelle og små accellerando enkelte steder. “Spinkelheden” i piano i starten hjælper til fælles balance fra starten af satsen.
- Pause
- “Mit hjerte altid vanker” – gennemgang af hvert vers i hver stemmegruppe og dermed også teksten i alle 5 vers.
- “Agnus Dei” (fra Sacrum): Holde tempo oppe, lethed. Lyt mod tenorer i B-delen af satsen. Præcision i sopran-ansatser skaber allignment og klarhed. Midterstemmer er i fokus – sopran og bas skal lade sig føre afsted af midterstemmer. Fælles fokus og balance understøtter at vi holder tonaliteten hele vejen.
- “Agnus Dei” (Thomas Morley): Roligt tempo og rigtig godt på vej til at blive magisk! Fortsæt med at øve hjemme, hvor der synges til denne indspilning: Agnus Dei – YouTube
- “Ubi caritas” (Ola Gjeilo): vi øvede takt 17-27 med hver stemmegruppe og sammen. Lethed i 1/8-dele, fremdrift, minus betoning af alle 1/8. Glæde jf. teksten. Dernæst gennemsyngning af hele satsen.
- Til slut en kort snak om, at alt det gode fra denne koraften skal med videre næste onsdag 6/12 samt ved juleoptrædener. Bl.a. det individuelle ansvar for at “tune ind” inden en sats startes.
OBS: “Bereden väg för Herran” (uddelt 22/11) kommer ikke med i juleprogrammet, men bliver derved en lille julegave til alle, og så ser vi, hvornår vi sætter den på programplanen.
